Gilleleje 2018

Hytteliste kan ses her.

Pakkeliste samt ønskeseddel til soveplads (hytteliste kan ses ovenover) her.

Du kan læse om Gilleleje kolonien ved at trykke her

Du kan se klubbens udbud af kolonier på vores billetshop ved at trykke her

En fortælling om Gilleleje koloni med Filippa

Filippa har nu taget på koloni til Gilleleje i mange år, og hvert år er antallet af deltagere steget og kolonien er altid udsolgt. Men hvad er det, vi laver på Gilleleje kolonien? Hvorfor er den så attraktiv? Hvilke aktiviteter tilbyder vi? Hvad og hvordan spiser vi?

I denne fortælling vil vi forsøge at give et indblik i, hvad Gilleleje kolonien med Filippa indeholder og hvad jeres børn kan forvente at opleve på de knap 7 dage, vi er på koloni.

Personaledækningen:

Når vi er af sted med 140 glade børn, skal der være nok voksne til at løse de opgaver vi støder på, og samtidig tilbyde deltagerne en række aktiviteter som opleves som interessante og lærerige. Vi er derfor altid omkring 12-14 medarbejdere af sted, primært faste medarbejdere og dernæst vikarer, som tidligere har været tilknyttet klubben. Medarbejderne fordeles ud på henholdsvis FK gruppen (3 og 4 årgang) og JK gruppen (5 og 6 årgang) i forhold til hvor mange der er i hver gruppe. 

Opdeling af medlemmerne i FK & JK:

Når vi opdeler børnene i FK og JK, handler det om, at der er forskel i alderen og dermed forskel på forskellige områder/regler under kolonien. De yngste medlemmer skal f.eks. tidligere i seng end de ældste osv.

Læring under kolonien:

Når vi er på Gilleleje koloni, arbejder vi målrettet efter en række på forhånd fastsatte mål, som er en blanding af sociale, personlige og faglige mål. En del handler f.eks. om at tilegne jeres børn kompetencer i at begå sig i et køkken, lave mad selv, gøre rent i hytten og samarbejde med andre børn om hvem der gør de forskellige opgaver, som det at bo sammen byder på. Et andet fokus er social læring, at kunne begå sig med andre og styrke relationer til sine venner eller få nye venner og udbygge sit netværk. Vi arbejder ligeledes med en række personlige mål, som f.eks. kan handle om det at være væk fra sin Mor og Far, og arbejde med /  tale om hjemve og savn til familien.  Konflikthåndtering er et stort tema på en koloni. Idet vi er sammen 24 timer i døgnet, vil der opstå konflikter mellem børn. Vi opfatter konflikter som noget positivt og et område med meget stort lærings potentiale for jeres børn. I alle hytterne vil primær pædagogen afvikle en forventningsafstemning på første dag, som handler om at beskrive hvilke områder den enkelte hytte vil arbejde med under kolonien. Det bliver skrevet ned på en stor planche og hænger tilgængeligt i hytten under kolonien og evalueres flere gange i løbet af ugen, ved afvikling af jævnlige hyttemøder.

Hytter:

Vi har i alt 26 hytter, hvor der er plads til 6/7 personer i hver hytte. 2 af hytterne går til personalet og en hytte bliver brugt til ”Blækhytte”. De sidste hytter bliver fordelt til henholdsvis 3-4 årgang (FK street) og 5-6 årgang (JK street). Hytterne ligger i samme område og de fleste ved siden af hinanden. Til hver hytte er der knyttet en primærpædagog, som vil være den voksen, der har særlig kontakt til jeres børn i løbet af ugen. Primærpædagogen afholder hyttemøder, laver mad sammen med jeres børn, sørger for alle kommer i seng til tiden og trøster og ”putter” dem som har behov for det. Man er typisk primærpædagog for cirka 13-18 børn, alt efter hvor mange der bor i hver hytte. I hytterne er jeres børn ansvarlig for at holde orden, rydde op, gøre rent, lave mad og vigtigst af alt – gøre det i samarbejde med hinanden J hvilket kan være en stor udfordring.

Blækhytte:

I Blækhytten vil der i løbet af dagen altid være tilknyttet en pædagog, som sørger for udlån af bolde, spil og alle de andre spændende ting vi medbringer. Frokost spises kun fra blækhytten og minder meget om Taffel i klubben, hvor menuen er rugbrød med forskelligt pålæg og masser af frugt og vand. Det er i blækhytten at alle aktivitets tilbud hænger på lister, hvor børnene skriver sig på det, de har lyst til at lave.

Medlemsmøder hver dag:

Vi har samling hver dag for alle børn, som afvikles med et møde for FK og et for JK klokken 9.30. Her vil dagens aktiviteter blive gennemgået, forskellige informationer bliver givet og stemningen blandt børnene bliver talt igennem. Møderne er en vigtig del af den læring jeres børn bliver en del af, øvelse i at holde møde og være en del af et stort fællesskab og vigtigst af alt – at komme til tiden hver dag.

Aktiviteter:

Vi tilbyder utrolige mange aktiviteter hver dag. Området byder på mange ting, som tennis, fodboldbane, strand, beachvolley, hoppepude, geder, pool og et meget naturskønt område. Vi sørger for, at der er et bredt tilbud hver dag, hvor jeres børn kan tilmelde sig aktiviteter, der er styret af voksne. Det kan f.eks. være en fodboldturnering, skakturnering, Udesovning på stranden. wellnes/makeup/negle, telt, fang fanen på stranden eller live rollespil for dem der har lyst til det. Vi har faste ture 3 gange om dagen til områdets pools, hvor 40 børn kan bade ad gangen under opsyn af medarbejdere, der er uddannede livredder. Vi har flere ture hver dag til Gilleleje, hvor der handles og hygges i den hyggelige fiskerby. Derudover kan der være ture med tog til Helsingør i løbet af ugen. Om tirsdagen afholdes ”store aktvitetsdag” på den store plæne ved feriecentret. Her bruger vi det meste af dagen på afvikling af forskellige aktiviteter omdelt i workshops. Alle børn deles i grupper på tværs af alder og køn, hvor samarbejde, sjov og ballade er en del af programmet. Dagen sluttes af med fælles spisning på græsset og det årlige fælles billede kommer i kassen.

Primærvoksen:

Alle hytter har en primærvoksen, som står på hytteoversigten på hjemmesiden, med kontakt mail. Det vil være den voksen som har den tætteste kontakt til jeres børn under kolonien og den som er ansvarlig for forskellige opgaver undervejs i løbet af uge. Det omhandler madlavning, samtaler med hyttens børn, putte og sørge for alle kommer i seng til tiden, holde fokus på trivsel i hytten mv.

Mad:

Morgenmad spiser alle i hver deres hytte. Alt mad kan hentes i Blækhytten i løbet af ugen. Frokost er fælles i / omkring Blækhytten hvor der opstilles pavillon. Her vil der være frisk frugt, saft og vand til rådighed hver dag.

Aftensmad spises i hytterne, hvor 2-3 hytter spiser sammen med hinanden og skiftes til madlavning, oprydning osv. Alle hytter har en hyttemappe med blandt andet opskrifter til ugens menu, som f.eks. kan være kalkungryde med ris, Mexikanske pandekager m.m.